WHAT! ACNE som brudekjole og Holly’s som sommerkjole
- 22.03.09
- søndag 11:59
Jeg ved godt, det lyder lidt skørt, men jeg cruisede forbi Normann Copenhagen i går og faldt over to bedårende kjoler fra ACNE, som faktisk kunne bruges som moderne brudekjoler!!! De var helt glatte og enkle, jeg garanterer: ikke en eneste flæse eller puf. Og de var ensfarvede (den ene var sart vanilje, den anden sart-sart meget svag rosa). Begge med spændende volumen og snit. Kan du forestile dig: Græsk inspireret i den minimalistiske/skandinaviske udgave?
Desværre var der en nipple situation, da stoffet var lidt gennemsigtigt, som man ville skulle finde en løsning på. Og de så bedst ud til en slank pige. Jeg kan ikke finde kjolerne på ACNE’s webside. Så man må ned og se dem i butikkerne. Jeg mener, prisen var 1500 kr.
Kjolen her er fra Holly’s, et mærke, der overraskede mig ligeså meget, og som jeg også faldt over i Normann. Jeg vidste ikke, at de lavede tøj til voksne, troede kun det var sparkedragter etc. Men der var en lys skjorte med guldtråde, jeg også fik et godt øje til, og sommerkjolen her ville også blive brugt hjemme hos mig.

