Smuk hud i vinterkulden
- 07.02.08
- torsdag 18:14

Pas på din hud i kulden med gode plejende produkter. Her et par tips.
1. Grundlaget for en smuk hud (læs, hvordan du nærer tør hud indefra her) er en god fugtighedscreme. Du har typisk glæde af en, der er mere fed end den, du bruger om sommeren. Tilsæt gerne en lille bitte smule selvbruner for at få ekstra glød. Er din hud meget tør, kan du kombinere fugtighedscreme med noget, der giver lidt mere, fx. en serum.
2. Farveløs pudder og flydende foundation er godt. Det er de typer dækning, der har mindst tendens til at fremhæve tørhed og linjer. Læs desuden posten om, hvordan du skaber den perfekte hud.
3. Tag lidt blush på for at få noget varme i dit ansigt. Måske en rosa, der fremhæver de “sunde røde” kinder, som vejret allerede giver dig. Inden for øjenskygge er der frit valg, men brug gerne en vandfast mascara, som ikke løber i den bidende kulde. Læberne kan du tilføre varme med den rigtige farve, men vigtigst af alt er fornemmelsen af, at de dine læber er fugtede og ikke tørre. Det kan du opnå med en lækker lip balm eller med en flot gennemsigtig lip gloss. Den viste Pin up lip balm kan købes via amazon.com.
