“Diamantringe, blomster, stillethæle, lysekroner & spa. Smukke ting i cool stil, hvor du finder inspiration til dit næste køb samtidig med, at din sjæl bliver glad.”

Betsey Sook

Skønhed: Makeuplook forår 2008

  • 12.10.07
  • fredag 21:45
0 kommentarer

Zac Posen blivsmuk

De fleste podielooks ser godt ud, ja, på et podie, og ikke på virkelige mennesker. Men kan det lade sig gøre at lave smukt og avantgarde på samme tid? Zac Posen brugte makeup artist James Karliardos til sin forårskollektion 2008. Og han har skabt et unikt look, der både er visionært og lækkert. Jeg er fuldstændig vild med det! Kinder og læber er nedtonede. Øjnene er i fokus med sølv, grå og beige, lagt i en spændende form, der får øjet til at glimte og stråle på en filmstjerneagtig måde og samtidig virke spacet og cutting-edge.

Skab looket selv
Makeup-artisten har brugt M.A.C. Satin Taupe (brun med sølv-bronze shimmer), Omega (dæmpet beige) og Cash Flow (grøn-guld farve, som skulle blive lanceret i denne måned). Derudover øjenbrynsblyant i blød brun, et supertyndt strejf af sort eyeliner og en sort mascara. På kinderne er lagt en to-farvet pudder (M.A.C. Sculpt and Shape) til at skabe lys og skygge med. Den fås endnu ikke i handlen, men skulle komme i december. På læberne er valgt en hudfarvet tone (M.A.C. Lip Eraser i farven Dim). Fås den ikke i en M.A.C. butik nær dig endnu, så prøv en af deres andre hudfarvede toner. Der er flere at vælge imellem. Håret er samlet løst i nakken og creppet med et crepejern.

Kilde: Style.com.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv din mening