“Diamantringe, blomster, stillethæle, lysekroner & spa. Smukke ting i cool stil, hvor du finder inspiration til dit næste køb samtidig med, at din sjæl bliver glad.”

Betsey Sook

Skønhed: Romantisk brudemakeup

  • 11.10.07
  • torsdag 18:10
0 kommentarer

Brudemakeup hos blivsmuk

Den største makeupartist nogensinde er Kevin Aucoin, og han har lavet dette makeup look, som er perfekt til den romantiske brud. Alle linjer er bløde, og helhedsindtrykket er feminint og tidsløst. Det gode ved looket er også, at det ser godt ud længere end andre looks. En mørk læbestift, eller et tykt lag lip gloss - derimod - skal konstant holdes ved lige på en bryllupsdag, da man som brud uddeler så mange kys. Kunstige øjenvipper er heller ikke praktiske, hvis man skulle komme til at græde.

Det skal du bruge
Pincet, øjenbrynsblyant, flydende shimmer foundation og svamp, pink creme blush, hvid iriserende creme øjenskygge, brun creme øjenskygge, øjenskyggepensel, øjenvippebukker, sort mascara, hudfarvet læbeblyant, vatpind, klar lip gloss.

Sådan gør du
1. Ret dine bryn.
2. Udfyld brynene med øjenbrynsblyant der, hvor det er nødvendigt.
3. Tag flydende shimmer foundation på for at give glød. Gerne ned langs halsen og kravebenet til kjolens udskæring for at opnå et ensartet resultat.
4. Dup pink creme blush på kinder, tindinger og hage. På den måde former du ansigtet. Udglat grundigt med fingerspidserne.
5. Tag hvid iriserende creme øjenskygge på hele øjenlåget med fingerspidsen.
6. Brug nu øjenskyggepenslen, og påfør brun creme øjenskygge på globelinjen og under øjet.
7. Buk øjenvipperne med øjenvippebukkeren, og tag et helt tyndt lag sort mascara på.
8. Tegn læberne op med læbeblyanten, udfyld dem, og blødgør med vatpinden.
9. Dup klar lip gloss på med fingrene.

 

Se også

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv din mening