“Diamantringe, blomster, stillethæle, lysekroner & spa. Smukke ting i cool stil, hvor du finder inspiration til dit næste køb samtidig med, at din sjæl bliver glad.”

Betsey Sook

Skønhedsskolen: Den perfekte hud

  • 03.10.07
  • onsdag 20:52
0 kommentarer

Yes! Så har jeg modtaget Carmindys bog ”The 5 minute face. The quick & easy makeup guide for every woman”. Bogen er fantastisk, hvis du ønsker at skabe et naturligt smukt look, hvor makeuppen giver et sundt udseende. Med hjælp fra bogen følger Skønhedsskolens første lektion: Sådan får du perfekt hud.

1. FOUNDATION
Flydende foundation passer til alle hudtyper. Den fås med fugt, med opstrammende effekt, oliefri m.m. alt efter, hvad din hud har behov for. Fejlfri hud (normal/tør), kan nøjes med en farvet dagcreme. Er huden fedtet, så kan en mattifyer i T-zonen nedtone uønskede skinnende områder. Den skal lægges på FØR foundation.

Påfør foundation i et tyndt lag, gerne med en svamp.

2. CONCEALER
Concealer bruges de steder, hvor du behøver lidt ”ekstra dækning”. Du har brug for to: En til under øjet (gerne en stick), hvor man kan være lidt mørkere eller have tynd hud. Den skal være en tone lysere end din foundation. Den anden concealer bruges til at dække små urenheder, pletter, sprængte blodkar osv. i resten af ansigtet. Den skal have nøjagtig samme farve som din foundation for at virke usynlig og udjævne forskelle i huden bedst.

Læg først concealer under øjet ved næseroden, hvor man typisk er mørkest og arbejd dig udad i et jævnt, tyndt lag. Dup ujævnheder i resten af ansigtet med concealer og sørg for at glatte godt ud, så det ikke bliver “kaget”.

3. PUDDER
For at undgå et meget pudret look, vælg en farveløs pudder (transluscent) frem for en med meget farve. Carmindy foreslår en fast pudder frem for en løs, fordi den er lettere at dosere.

Tip: Brug en rouge børste (ja, den som er mindre end en normal pudderkvast), for at kunne arbejde mest præcist. Det er ikke moderne med et meget tykt lag pudder, så læg kun et tyndt lag. Lad gerne kindben stå fri uden pudder – en smule shine der får dig til at se yngre ud.

4. HIGHLIGHTER
Highlighteren er en lille hemmelighed, som giver dig det sidste lækre finish. Det er en perlemor shimmer, som du kan applikere dèr, hvor øjenbrynet er højest, i øjenkrogen og øverst på kindbenet. Det får dit ansigt til at stråle. Wow!

Foto: Palma Kolansky

 

Se også

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv din mening